Gaffa

Slow Train
Illegal Cargo
Date: 14th April 2003
Reviewer: Morten Schwarz Lausten
Den danske producer, musiker og arbejdsnarkoman Morten Varano er igen på banen! Med 32 udgivelser (!) gennem de seneste 3 år kan det være svært at følge med - men vi skal da nok prøve at holde trit og takten. Morten Varano har opnået stor international respekt med nu opløste Puddu Varano, han er medejer og stifter af ikke mindre end to pladeselskaber, Murena Records og Voodoo. Desuden er det Varanos fornemmelse for house, latino, percussion og skæve beats, der via hans job som booker gennem flere år har tegnet musikprofilen på Rust i København. Det aktuelle, stilsikre projekt med chanteusen Lady Z, der før har arbejdet med navne som Natacha Atlas, Sinéad O’Connor og soullegenden Terry Callier, er netop som designet til sådanne lounges og byder både på iørefaldende soulfyldte ballader som Stoned Rays og dynamiske grooves, der både kan slappes af til og måske danses tilbagelænet til, såsom første single In The Black Of The Night (Murder).

Labels